1. It is normal to feel "numb" or to have mood swings. It is important for family, friends, and loved ones not to criticize.
Pay attention for signs of self-harm or aggression toward others. If a survivor seems suicidal or homicidal, seek professional help immediately
2. It is important for family, loved ones, and friends to let the survivor know he/she is not alone and they are there to support the survivor.
3. One of the psychic injuries of rape, torture, and/or trauma is a lack of control. Allow the survivor to do as much as he/she is able and wants to do.Listen if they want to talk, but do not push for information. This helps decrease anxiety and assists in regaining a sense of control.
4. It is crucial to get professional help as soon as possible from someone trained in providing treatment to survivors. The closer in time treatment starts, the less severe the long-term aspects. For physical and sexual abuse immediate medical attention is crucial.
5. Be aware of "masking," a far away, blank expression with survivors....this is an indicator of "flashbacks" or disassociation ( becoming unaware of the environment but still able to speak, act, ect). If observed, using a "mantra" (repeated meaningful word, ex. safe. home, gently touching the person(if they are not reactive to touch), or maintaining eye contact will help keep the person in the here and now."
6. Nightmares and sleepwalking-Do not wake the person. Try to guide them back to bed. Monitor to prevent injury.
7. It is common for a person to feel fine & not show any symptoms for 6-12 months after the last abuse incident and then show symptoms (crying, lack of sleep, anxiety attacks). This is part of the reason immediate treatment is crucial...it prevents the development of symptoms.
8. Many times the thoughts and feelings of the abuse are too strong for words. It is helpful for the survivor to write, draw, read poetry, sculpt, paint or create to to let go of these emotions. It also helps the survivor in gaining a sense of control.
9. The survivor might emotional distance him/herself from loved ones & friends. This is similar to a cast for a broken bone. While respecting the individual's space, be there for them....sit in silence with them, eat meals together, walk together. This provides the survivor w/ a sense of belonging and security.
10. Remember, if the person is alive and away from the one who inflicted the abuse...the person is no longer a victim, the are a survivor who is recovering from the abuse.
Caregivers & friends should avid expressions of pity....express admiration for the strength, courage, creativity is took for the person to survive the abuse.
11. Avoid saying what you what to happen to the perpetrator of the abuse....the survivor gains a sense of control and power when deciding consequences for the abuser.
12. Certain sounds, odors, sights, or even movements may "trigger" memories of the abuse. These triggers can cause flashbacks or disassociation. The survivor needs to avoid the triggers until a professional is able to help him/her become desensitized (non-reactive) to the trigger.
13. Caregivers, friends & family member need to avoid projecting their emotions into the survivors experiences. Example: Survivor talks about about being beaten with a baton. Family member says,"You must have been mad". FAIL> the caregiver does not know how the survivor felt; this takes away the survivor's right to feel whatever his/she wants, and the survivor might not be ready to deal w/ the feelings.***
Helpful response: "what were you feeling/thing when that happened?" Caregivers need to be ready to accept the survivor's response.
***Often when people are imprisoned or abused for a long time they develop Stockholm syndrome (builds a positive emotional relationship with the perpetrator----this functions as a survival mechanism). Trained professionals need to work through Stockholm Syndrome w/ the survivor due to the sensitivity of the thought & emotional issues.14. Routine, structure, and predictability are extremely important to undue the shock, unpredictability of trauma & fear/anxiety. This also help decrease symptoms of depression.
15. Attending groups with others who have had similar experiences under the guidance of a professional are helpful to decrease the feelings isolation & help w/feelings of shame & guilt.
16. Family members, friends & caregivers are likely to experience secondary trauma with emotional symptoms similar to a person who has experienced abuse first hand (this is especially true for children whose parent has been traumatized). Professional help & support groups are helpful.
Special considerations for children
1. Children who have been sexually abused are especially vulnerable because the have not been exposed to sexual issues. A talk about "good touch/bad touch" helps & keeping "private parts" private.
2. Children tend to "play out" what they do not understand. Abused & traumatized children need to be supervised w/ peers & redirected if they try to "play out" the abuse. It is important to have traumatized children work w/ a professional who specializes in doing trauma specific therapy to help the child in developing appropriate interaction skills with other children.
3. Children usually do not have the words to talk about what happened and their feelings. Encourage drawing, painting, and puppet/ doll play to help them "work things out"
4. Help the child identify their "special people" (those who the child has a bond with) to go to when the child does not feel safe. It is helpful to have the child carry a picture or some other kind of remembrance of the person. Special toys (stuffed animals, dolls, action figures) are also helpful in this regard.
The most important thing to do to help a survivor of abuse, rape, torture or imprisonment...
Believe what they tell you about their experiences
****This information is "first response", it is important to work with a local counselor, therapist, psychologist familiar with trauma-specific therapy on a regular basis as soon as possible.******
Tuesday, December 22, 2009
.JPG)
.JPG)
Monday, December 21, 2009
German Translation
Für Familienangehörige und Freunde von Opfern von Gewaltverbrechen
**** Diese Informationen sind nur für eine allererste Reaktion. Es ist von größter Wichtigkeit, sobald irgend möglich eine dauerhafte, regelmäßige Therapie bei einer in Trauma-Therapie ausgebildeten Fachkraft (Berater/in, Therapeut/in oder Psychologe/in) aufzunehmen!****
Diese Informationen wurden von einem Therapeuten bereitgestellt, der sich auf die Behandlung der psychologischen Effekte von sexuellem und anderem Missbrauch bei Erwachsenen und Kindern spezialisiert hat und seit über 20 Jahren in diesem Bereich arbeitet. Der original Blog ist http://healingthegreensoul.com/ Alle hier wiedergegebenen Informationen stammen direkt aus diesem Blog oder von Ergänzungen dieser Person an anderen Stellen in diesem Forum.
Dieses ist eine Liste von ersten Reaktionen auf Personen, die psychologische Beeinträchtigungen durch Übergriffe, sexuellen Missbrauch, Folter oder Inhaftierung erlitten haben. Es ersetzt unter keinen Umständen professionelle Hilfe. Die Informationen richten sich an Freunde und Familienangehörige von Überlebenden solcher Gewaltverbrechen, die vor kurzem aus iranischen Gefängnissen entlassen wurden.
Diese Informationen sind frei zur weiteren Verbreitung. Wichtig ist, dass keine Informationen hinzugefügt werden. Wie mir mein Therapeutenfreund versicherte, können gut gemeinte, aber unsachgemäße Eingriffe von Personen ohne hinreichende Erfahrung und Ausbildung mehr schaden als nützen.
Aus meinen Erfahrungen als Kriegsveteran und als Begleiter und Teilnehmer der letzten zwei Monate hier kann ich dem nur voll zustimmen.
Diese Informationen sollen Familienangehörigen und Freunden helfen, die selber absolut unerfahren mit diesem Thema sind. Dabei ist es notwendig zu bedenken, dass in der Region des Persischen Golfs Vergewaltigungen hochgradig stigmatisiert sind und das Opfer häufig mehr verurteilt wird als der Verbrecher.
Übersetzungen in alle Sprachen sind willkommen.
(… ) einige tagesaktuelle, nicht themenbezogenen Schilderungen sind hier ausgelassen (d.Ü.)
Handlungsanleitung bei emotionalem Trauma in Folge von Missbrauch
- Es ist völlig normal, sich benommen zu fühlen oder Stimmungsschwankungen zu haben. Dabei ist es wichtig, dass Angehörige und Freunde daran keine Kritik üben. Wenn Überlebende lebensmüde oder aber allgmeingefährlich zu sein scheinen, muss sofort professionelle Hilfe gesucht werden!
- Für Überlebende ist es wichtig, dass sie nicht allein sind und Famileinangehörige und Freunde da sind, um sie/ihn zu unterstützen.
- Eine der psychologischen Beeinträchtigungen durch Vergewaltigung, Folter und/oder Trauma ist der Kontrollverlust. Überlebende brauchen deshalb die Freiheit, so viel selbständig zu tun, wie sie in der Lage sind. Hören sie zu, wenn sie über das Erlebte reden möchten, aber zwingen sie sie nicht dazu. Ein solches Verhalten hilft ihr/ihm, Angst abzulegen und ein Gefühl von Kontrolle zurück zu gewinnen.
- Professionelle Hilfe von einer in der Behandlung von Überlebenden ausgebildeten Person ist absolut notwendig. Je eher die Behandlung beginnt, je weniger schwerwiegend werden die Langzeiteffekte sein. Bei körperlichem und sexuellem Missbrauch ist darüber hinaus umgehende medizinische Hilfe unbedingt notwendig
Achten Sie auf das sogenannte "masking", einen abwesenden, leeren Gesichtsausdruck bei den Überlebenden. Dieser ist ein Zeichen für sogenannte "flashbacks" oder für für Dissoziation, also dem sich Trennen von der aktuellen Gegenwart trotz der Fähigkeit zu sprechen und zu handeln. Wird ein solches "masking" beobachtet, hilft nachfolgend Genanntes, um die Person im Hier und Jetzt zu halten:
- Das Wiederholen bedeutungsvoller Worte wie z.B. "sicher" und "Zuhause".
- Das sanfte Berühren der Person, wenn sie eine Berührung zulässt und nicht negativ darauf reagiert.
- Das Halten von direktem Augenkontakt.
- Das Wiederholen bedeutungsvoller Worte wie z.B. "sicher" und "Zuhause".
- Wenn die Person Albträume hat oder schlafwandelt, wecken Sie sie nicht auf. Versuchen Sie, sie wieder ins Bett zu leiten. Beobachten Sie Überlebende während des Schlafwandelns, um zu verhindern, dass diese sich verletzen.
- Es ist durchaus üblich, dass eine Person 6-12 Monate nach dem letzten Missbrauchsvorfall keine Symptome zeigt und sich gut fühlt, dann aber plötzlich Symptome wie z.B. Weinen, Schlafmangel, Angst- und Panikattacken entwickelt. Dies ist einer der Gründe, weshalb sofortige professionelle Hilfe nötig ist. Sie verhindert das Entwickeln solcher Symptome.
- Sehr häufig sind die mit dem Missbrauch verbundenen Gefühle und Gedanken so stark, dass sie nicht in Worte gefasst werden können. Für Überlebende ist es eine Hilfe, Gefühle durch Schreiben, Zeichnen, Malen, Gedichte lesen, Formen & Gestalten oder andere kreative Tätigkeit zu äußern. Diese Tätigkeiten helfen Überlebenden außerdem, das Gefühl der Kontrolle zurück zu gewinnen.
- Es kann passieren, dass Überlebende sich emotional von sich selbst, ihrer Familie und ihren Freunden distanzieren. Dieser Rückzug ist ein Schutzmechanismus, der hilft Zeit und Abstand zu gewinnen. Seien sie für Überlebende da, aber respektieren sie ihre Persönlichkeitssphäre. Sitzen Sie still zusammen mit ihr/ihm, essen sie gemeinsam, gehen sie gemeinsam spazieren. Damit schaffen Sie ein Gefühl von Sicherheit und Zugehörigkeit für Überlebende.
- Bitte bedenken Sie, dass die Person kein Opfer mehr ist, wenn sie ihren Peinigern lebend entkommen ist. Sie ist dann ein sich nach einem Missbrauch erholender Überlebender. Vermeiden Sie daher Mitleid. Stattdessen preisen sie die Stärke, den Mut und den Einfallsreichtum, den die Person brauchte, um den Missbrauch zu überleben.
- Vermeiden Sie es, ihre Vorstellungen davon zu äußern, was mit dem Verursacher des Missbrauches passieren sollte. Überlebende gewinnen ein Gefühl der Kontrolle, wenn sie selbst entscheiden, was mit dem Verbrecher geschehen soll.
- Bestimmte Geräusche, Gerüche, Anblicke oder sogar Bewegungen können bei Überlebenden Erinnerungen an den Missbrauch auslösen. Dadurch können "flashbacks" und Dissoziationen hervorgerufen werden. Überlebende müssen solche Auslöser vermeiden, solange sie nicht mit professioneller Hilfe gelernt haben, solchen Auslösern gegenüber desensibilisiert zu reagieren.
- Helfer/innen, Freunde und Familienangehörige sollen es vermeiden, ihre eigenen Gefühle auf die Erfahrungen von Überlebenden zu projizieren. Beispiel: Überlebende erzählen, mit einem Gummiknüppel geschlagen worden zu sein. Familienangehörige antworten: "Du musst doch durchgedreht sein in der Situation." FALSCH. Niemand außer der Person selbst weiß, wie diese sich gefühlt hat. Eine solche Reaktion nimmt Überlebenden das Recht, das zu fühlen, was immer sie/er möchte und die/der Überlebende ist vielleicht nicht in der Lage, mit diesen Gefühlen umzugehen.
* Wenn Menschen für eine längere Zeit missbraucht wurden oder inhaftiert waren, entwickeln sie häufig das sog. Stockholm Syndrom, ein Überlebensmechanismus, bei dem eine positive emotionale Verbindung mit dem perpetrator aufgebaut wird. Aufgrund der involvierten Gedanken und Gefühle ist professionelle Hilfe von ausgebildeten Fachkräften notwendig, um gemeinsam mit dem Überlebenden das Stockholm Syndrom aufzuarbeiten.
- Routine, Strukturen (gleichmäßige Abläufe) und Vorhersehbarkeit sind extrem wichtig, um mit dem Trauma einhergehenden Schock, Furcht, Angst und Unvorhersehbarkeit zu lösen.
- Die Teilnahme an Gruppentreffen unter professioneller Anleitung mit anderen, die ähnliche Erfahrungen gemacht haben, ist hilfreich, um Gefühle der Isoliertheit zu verringern und beim Auftreten von Gefühlen wie Scham und Schuld zu helfen.
- Familienangehörige, Freunde und Unterstützer entwickeln nicht selten selbst ein sekundäres Trauma mit emotionalen Symptomen ähnlich denen der Person, die den Missbrauch erlebt hat (dieses gilt ganz besonders für Kinder, deren Eltern traumatisiert sind). Professionelle Hilfe und Unterstützergruppen sind auch hier eine Hilfe.
Besondere Überlegungen für Kinder
- Sexuell missbrauchte Kinder sind besonders gefährdet, da sie vorher noch nicht mit Sexualität in Kontakt gekommen waren. Ein Gespräch über "zulässige/ nicht zulässige" Berührungen hilft, die "persönlichen Bereiche" persönlich zu halten.
- Kinder zeigen häufig beim Spielen, was sie nicht verstehen. Missbrauchte und traumatisierte Kinder sollten beim Spielen von Ihresgleichen peers beobachtet und am Nachspielen des Missbrauchs gehindert werden. Es ist wichtig, dass traumatisierte Kinder mithilfe von professionellen Helfern, die auf Trauma-Therapie spezialisiert sind, eine angemessene Interaktionsfähigkeit mit anderen Kindern erlernen.
- Kinder haben in der Regel keine Worte, mit denen sie über das Erlebte oder ihre diesbezüglichen Gefühle sprechen könnten. Ermuntern Sie sie zum Malen, Zeichnen oder Puppenspielen, um ihnen eine Möglichkeit zu geben, sich vollständig über das Erlebte und ihre Gefühle mitzuteilen.
- Helfen Sie dem Kind, eine Person seines Vertrauens zu finden, zu der es gehen kann, wenn es sich nicht sicher fühlt. Es kann eine Hilfe sein, wenn das Kind ein Foto dieser Person oder einen Gegenstand, der an diese Person erinnert, bei sich trägt. Besonderes Spielzeug, wie z.B. Puppen. Stofftiere oder Action Figuren, ist in dieser Hinsicht ebenfalls hilfreich.
Am allerwichtigsten bei der Hilfe für Überlebende eines Missbrauchs, einer Vergewaltigung, von Folter oder Inhaftierung ist es
zu glauben, was diese Ihnen von ihren Erlebnissen erzählen.
**** Diese Informationen sind nur für eine allererste Reaktion. Es ist von größter Wichtigkeit so bald irgend möglich eine dauerhafte, regelmäßige Therapie bei einer in Trauma-Therapie ausgebildeten Fachkraft (Therapeut/in oder Psychologe/in) aufzunehmen!****
Sunday, December 20, 2009
Til pårørende og venner af voldramte
**** Denne informationer er kun for den allerførste reaktion. Det er af meget stor betydning at finde så snart som muligt en kontinuerlig terapi hos en terapeut/ rådgiver/ psykolog som er uddannet i traumeterapi.****
Denne information blev stillet til rådighed af en terapeut som er specialiseret i behandling af psykologiske effekter i sammenhæng med seksuel og andet misbrug ved voksne og børn, og som har samlet erfaringer i over 20 års arbejde på området.
Alle informationer som findes her er ud fra denne blog eller fra tilføjelser denne person har givet på andre steder i dette forum.
Det her er en liste af første reaktioner overfor personer som blev psykologisk skadet af overgreb, seksuel misbrug, tortur eller af at komme i fængsel. Under ingen omstændigheder erstatter listen professionel hjælp. Informationerne stiles til venner og pårørende af overlevende fra disse slags vold, der blev løsladt fra iranske fængsler i disse dage.
Informationerne mås fri videre befordre. Det er vigtig ikke at tilføje noget. Som min terapeut-ven forsikrede mig , kunne uhensigtsmæssige indgreb af personer uden tilstrækkelig uddannelse og erfaringer skader men end de gavner.
Ud af mine erfaringer som krigsveteran og som vidner og deltager her i de sidste to måneder er jeg fuldstændig enig.
Informationerne skal være en hjælp til pårørende og venner som ellers ikke kender noget til emnet. Husk at voldtægt er meget stigmatiseret i regionen af den Persiske golf og ofre fordømmes oftere end voldtægtsforbrydere.
Oversættelser til alle sprog er meget velkomne.
(… ) Nogle kommentar ang. det der skete den dag OP blev oprettet og som ikke berører emnet opføres ikke.
Rækkefølgen af handlinger i tilfælde af emotionel trauma i følge misbrug
1. Det er helt ok hvis man føler sig numb (følelsesløs) eller har skiftende stemninger . Vigtig er at det ikke kritiseres, hverken af familien eller af vennerne . Når overlevende giver indtrykket af at være i faren af at dræbe sig selv eller andre skal professionel hjælp søges omgående!
2. Overlevende har stor brug for fornemmelsen af ikke være alene men have pårørende og venner som støtte omkring sig.
3. En af de psykologiske skader voldtægt, tortur og/eller trauma medfører er mangel af styr på sit eget liv. Overlevende skal derfor tillades at gøre så meget selvstændig som de formår. Lyd til dem, når de orker at fortælle om deres oplevelser, men tving ikke informationerne frem. Sådan kan de lade angsten bag sig og følelsen af at have styr på sit eget liv forstærkes.
4. Omgående professionel hjælp af en person uddannet og trænet i at hjælpe overlevende er absolut nødvendigt. Jo snarer behandlingen begynder, jo mindre svær bliver langtidseffekterne. Ved fysisk eller seksuel misbrug er hjælpen af en læge uomgængeligt nødvendig.
5. Pas på om overlevende viser den såkaldte masking, et tomt og bort rettet udtryk i ansigtet. Det henviser til flashbacks eller til dissociation, hvor man er i stand til at tale og handle men er skillet fra nuet. Sker sådan en masking, hjælper det følgende til at holde vedrørende personer i „her og nuet“:
- Gentagelsen af betydningsfulde ord, fx ”sikker” og ”hjemme”
- Blide berøringer, hvis personen tillader at blive berørt uden at reagere negativt.
- At holde øjnekontakt.
6. Hvis personen oplever mareridt eller går i søvne , prøv forsigtig af få den i sengen igen. Hold øjne med personen og pas på at den ikke bliver såret.
7. Det kan ske at en person føler sig helt fint og har ingen symptomer i op til 6-12 måneder efter den sidste misbrugsoplevelse men helt pludselig udvikler symptomer, fx at græde, søvnløshed, angst- eller panikattakker. Det er en af de grunde hvorfor det er nødvendigt at få omgående professionel hjælp, fordi den kan forhindre at symptomer udvikler sig.
8. Ofte er tankerne og følelserne i forbindelsen med misbruget så stærk at de ikke kan udtales. Overlevende har gavn af at udtrykke deres følelser ved at male, at tegne, at skrive, at læse poesi, at formgive eller ved andre kreative handlinger. Det hjælper også med at øge fornemmelsen af at have styr på sit eget liv .
9. Det er muligt at overlevende undgår følelsesmæssigt kontakt med familien eller vennerne og fjerner sig fra sig selv. Denne overlevelsesmekanisme giver dem tid til rekreationen. Vær nærværende, men respekter deres privatsfære. Sid sammen stil og rolig, spis sammen, gå tur sammen. Det skaber fornemmelsen af tryghed og tilhørsforhold for de overlevende.
10. Husk at de ikke længere er ofre når de slap levende ud af misbrugssituationen. De er overlevende på rekreation efter en misbrug. Undgå medynk, men vis beundring for deres styrke, mod og kreativitet, som de brugte for at overleve misbrugen.
11. Undgå at snakke om dine egne forestillinger om det hvad der skal ske med forbryderen. De overlevendes fornemmelse af at have styr på sit eget liv øges, hvis de selv bestemmer hvad der skal ske med forbryderne.
12. Der findes adskillige måder at kalde erindringer af misbruget frem. Det kunne være lyde, lugte, bevægelser eller bestemte ting de ser i et særligt øjeblik. Flashbacks og dissociationer opstår på denne måde. Overlevende skal undgå ting/ situationer som kalder erindringer frem indtil en professionel hjælpende person er i stand til at hjælpe dem til at være desensibiliseret overfor dem.
13. Hjælper, venner og pårørende skal undlade at skabe projektioner af deres egne følelser. Fx.: Overlevende beretter at de nærmest blev slået ihjel med en stok. Pårørendes respons: „Du gik der sikkert amok over det.“ FORKERT. Den hjælpende kan ikke vide hvordan personen følte. Det fratager den overlevende retten til selv at bestemme, hvad de vil føle. Og de er eventuel ikke i stand til at tåle følelserne.
En hjælpende reaktion: „Hvad følte du når det skete?“ Den som spørger skal være
parat til at acceptere den overlevendes svar.
* Når mennesker bliver misbrugt eller fængslet i et stykke tid, udvikler de tit det såkaldte Stockholm Syndrom. Den er en overlevelsesmekanisme som skaber en
positiv emotionel relation til forbryderen. Pga. de involverete tanker og følelser er
det nødvendig at søge professionel hjælp til at overkomme Stockholm Sydromet.
14. Rutiner, strukturer og at holde tingene forudsigelige er meget vigtig for at komme af med rædsel, frygt, angst og det uforudsigelige som kommer sammen med traumet.
15. At være med i en professionel ledet gruppe sammen med mennesker som har haft lignende oplevelser hjælper meget til at formindske følelsen af isolation og når fornemmelser af skam og skyld optræder.
16. Pårørende, venner og hjælper udvikler tit et sekundært traume med lignende emotionelle symptomer som de personer der selv har oplevet misbruget (det gælder i sær børn af forældre med traume). Professionel hjælp og støttegrupper hjælper også her.
Særlige overvejelser ang. børn
1. Seksuel misbrugte børn er særligt sårbare, fordi de ikke var kommet i kontakt med seksualiteten på forhånd. En samtale om „tilladte og ikke tilladte“ berøringer hjælper til at holde private områder private.
2. Mens de leger viser børn ofte hvad de ikke forstår. Kammeraterne skal forhindre at misbrugte børn med traume leger misbrugssituationen. Det er meget vigtigt at børnene udvikler hensigtsmæssige interaktionsevner i forhold til andre børn sammen med professionel hjælp specialiseret i traumeterapi.
3. Børn plejer ikke at være i stand til at sætte ord på det de oplevede. Giv dem mulighed til at lege sig frem ved hjælp af tegninger, malinger eller legetøj , så de få udtrykket deres oplevelser og følelser fuld ud.
4. Støt barnet i at finde en person det har tillit til når han/hun føler sig utrygt. Det kunne være af hjælp når barnet hele tiden har et billede eller en genstand som minder om den tillitsperson med sig. Det samme gælder for dukker, kæledyr eller action figurer.
En misbrugsoverlevendes allervigtigste støtte består i
- at man tror på hvad han/hun fortæller om sine oplevelser.
**** Denne informationer er kun for den allerførste reaktion. Det er af meget stor betydning at finde en kontinuerlig terapi hos en terapeut/ rådgiver/ psykolog som er uddannet i traumeterapi så snart som muligt.***
Oversat med hjælp af Erk
Denne information blev stillet til rådighed af en terapeut som er specialiseret i behandling af psykologiske effekter i sammenhæng med seksuel og andet misbrug ved voksne og børn, og som har samlet erfaringer i over 20 års arbejde på området.
Alle informationer som findes her er ud fra denne blog eller fra tilføjelser denne person har givet på andre steder i dette forum.
Det her er en liste af første reaktioner overfor personer som blev psykologisk skadet af overgreb, seksuel misbrug, tortur eller af at komme i fængsel. Under ingen omstændigheder erstatter listen professionel hjælp. Informationerne stiles til venner og pårørende af overlevende fra disse slags vold, der blev løsladt fra iranske fængsler i disse dage.
Informationerne mås fri videre befordre. Det er vigtig ikke at tilføje noget. Som min terapeut-ven forsikrede mig , kunne uhensigtsmæssige indgreb af personer uden tilstrækkelig uddannelse og erfaringer skader men end de gavner.
Ud af mine erfaringer som krigsveteran og som vidner og deltager her i de sidste to måneder er jeg fuldstændig enig.
Informationerne skal være en hjælp til pårørende og venner som ellers ikke kender noget til emnet. Husk at voldtægt er meget stigmatiseret i regionen af den Persiske golf og ofre fordømmes oftere end voldtægtsforbrydere.
Oversættelser til alle sprog er meget velkomne.
(… ) Nogle kommentar ang. det der skete den dag OP blev oprettet og som ikke berører emnet opføres ikke.
Rækkefølgen af handlinger i tilfælde af emotionel trauma i følge misbrug
1. Det er helt ok hvis man føler sig numb (følelsesløs) eller har skiftende stemninger . Vigtig er at det ikke kritiseres, hverken af familien eller af vennerne . Når overlevende giver indtrykket af at være i faren af at dræbe sig selv eller andre skal professionel hjælp søges omgående!
2. Overlevende har stor brug for fornemmelsen af ikke være alene men have pårørende og venner som støtte omkring sig.
3. En af de psykologiske skader voldtægt, tortur og/eller trauma medfører er mangel af styr på sit eget liv. Overlevende skal derfor tillades at gøre så meget selvstændig som de formår. Lyd til dem, når de orker at fortælle om deres oplevelser, men tving ikke informationerne frem. Sådan kan de lade angsten bag sig og følelsen af at have styr på sit eget liv forstærkes.
4. Omgående professionel hjælp af en person uddannet og trænet i at hjælpe overlevende er absolut nødvendigt. Jo snarer behandlingen begynder, jo mindre svær bliver langtidseffekterne. Ved fysisk eller seksuel misbrug er hjælpen af en læge uomgængeligt nødvendig.
5. Pas på om overlevende viser den såkaldte masking, et tomt og bort rettet udtryk i ansigtet. Det henviser til flashbacks eller til dissociation, hvor man er i stand til at tale og handle men er skillet fra nuet. Sker sådan en masking, hjælper det følgende til at holde vedrørende personer i „her og nuet“:
- Gentagelsen af betydningsfulde ord, fx ”sikker” og ”hjemme”
- Blide berøringer, hvis personen tillader at blive berørt uden at reagere negativt.
- At holde øjnekontakt.
6. Hvis personen oplever mareridt eller går i søvne , prøv forsigtig af få den i sengen igen. Hold øjne med personen og pas på at den ikke bliver såret.
7. Det kan ske at en person føler sig helt fint og har ingen symptomer i op til 6-12 måneder efter den sidste misbrugsoplevelse men helt pludselig udvikler symptomer, fx at græde, søvnløshed, angst- eller panikattakker. Det er en af de grunde hvorfor det er nødvendigt at få omgående professionel hjælp, fordi den kan forhindre at symptomer udvikler sig.
8. Ofte er tankerne og følelserne i forbindelsen med misbruget så stærk at de ikke kan udtales. Overlevende har gavn af at udtrykke deres følelser ved at male, at tegne, at skrive, at læse poesi, at formgive eller ved andre kreative handlinger. Det hjælper også med at øge fornemmelsen af at have styr på sit eget liv .
9. Det er muligt at overlevende undgår følelsesmæssigt kontakt med familien eller vennerne og fjerner sig fra sig selv. Denne overlevelsesmekanisme giver dem tid til rekreationen. Vær nærværende, men respekter deres privatsfære. Sid sammen stil og rolig, spis sammen, gå tur sammen. Det skaber fornemmelsen af tryghed og tilhørsforhold for de overlevende.
10. Husk at de ikke længere er ofre når de slap levende ud af misbrugssituationen. De er overlevende på rekreation efter en misbrug. Undgå medynk, men vis beundring for deres styrke, mod og kreativitet, som de brugte for at overleve misbrugen.
11. Undgå at snakke om dine egne forestillinger om det hvad der skal ske med forbryderen. De overlevendes fornemmelse af at have styr på sit eget liv øges, hvis de selv bestemmer hvad der skal ske med forbryderne.
12. Der findes adskillige måder at kalde erindringer af misbruget frem. Det kunne være lyde, lugte, bevægelser eller bestemte ting de ser i et særligt øjeblik. Flashbacks og dissociationer opstår på denne måde. Overlevende skal undgå ting/ situationer som kalder erindringer frem indtil en professionel hjælpende person er i stand til at hjælpe dem til at være desensibiliseret overfor dem.
13. Hjælper, venner og pårørende skal undlade at skabe projektioner af deres egne følelser. Fx.: Overlevende beretter at de nærmest blev slået ihjel med en stok. Pårørendes respons: „Du gik der sikkert amok over det.“ FORKERT. Den hjælpende kan ikke vide hvordan personen følte. Det fratager den overlevende retten til selv at bestemme, hvad de vil føle. Og de er eventuel ikke i stand til at tåle følelserne.
En hjælpende reaktion: „Hvad følte du når det skete?“ Den som spørger skal være
parat til at acceptere den overlevendes svar.
* Når mennesker bliver misbrugt eller fængslet i et stykke tid, udvikler de tit det såkaldte Stockholm Syndrom. Den er en overlevelsesmekanisme som skaber en
positiv emotionel relation til forbryderen. Pga. de involverete tanker og følelser er
det nødvendig at søge professionel hjælp til at overkomme Stockholm Sydromet.
14. Rutiner, strukturer og at holde tingene forudsigelige er meget vigtig for at komme af med rædsel, frygt, angst og det uforudsigelige som kommer sammen med traumet.
15. At være med i en professionel ledet gruppe sammen med mennesker som har haft lignende oplevelser hjælper meget til at formindske følelsen af isolation og når fornemmelser af skam og skyld optræder.
16. Pårørende, venner og hjælper udvikler tit et sekundært traume med lignende emotionelle symptomer som de personer der selv har oplevet misbruget (det gælder i sær børn af forældre med traume). Professionel hjælp og støttegrupper hjælper også her.
Særlige overvejelser ang. børn
1. Seksuel misbrugte børn er særligt sårbare, fordi de ikke var kommet i kontakt med seksualiteten på forhånd. En samtale om „tilladte og ikke tilladte“ berøringer hjælper til at holde private områder private.
2. Mens de leger viser børn ofte hvad de ikke forstår. Kammeraterne skal forhindre at misbrugte børn med traume leger misbrugssituationen. Det er meget vigtigt at børnene udvikler hensigtsmæssige interaktionsevner i forhold til andre børn sammen med professionel hjælp specialiseret i traumeterapi.
3. Børn plejer ikke at være i stand til at sætte ord på det de oplevede. Giv dem mulighed til at lege sig frem ved hjælp af tegninger, malinger eller legetøj , så de få udtrykket deres oplevelser og følelser fuld ud.
4. Støt barnet i at finde en person det har tillit til når han/hun føler sig utrygt. Det kunne være af hjælp når barnet hele tiden har et billede eller en genstand som minder om den tillitsperson med sig. Det samme gælder for dukker, kæledyr eller action figurer.
En misbrugsoverlevendes allervigtigste støtte består i
- at man tror på hvad han/hun fortæller om sine oplevelser.
**** Denne informationer er kun for den allerførste reaktion. Det er af meget stor betydning at finde en kontinuerlig terapi hos en terapeut/ rådgiver/ psykolog som er uddannet i traumeterapi så snart som muligt.***
Oversat med hjælp af Erk
Monday, September 7, 2009
Caring for Those Who Care
Coping with Vicarious Trauma & Steps for Prevention
As the survivor accounts and news of rape, torture, assaults and other injustices flow out of Iran, those who support the Sea of Green are confronted daily with pictures, words, sounds and film depicting the cruelty people inflict on others. Naturally, there is frustration that the current Iranian regime continues to be in power thus putting others at risk. As we witness together the testimony of survivors and mourn those lost in the fight against oppression and denial of civil rights, we are exposed to extraordinary situations outside of most of our everyday experiences and we struggle with the anger, sadness and fear elicited by the survivor accounts. In these circumstances, vicarious( indirect) trauma is almost inevitable to everyone supporting those who fight for civil &human rights, and ending abuse. In order to provide meaningful support to others, we must care for ourselves by recognizing the effects on our psyche by our witness to the accounts of atrocities.
Signs of Vicarious Trauma
- Intrusive (unwanted) thoughts about traumatic events
- Anxiety for no apparent reason
- Hypervigilance (always being on guard)
- Avoidance of people or activities once enjoyed
- Persistent anger or sadness
- Sleep disturbances
- Feelings of hopelessness & helplessness
- Cynicism& self-righteousness
- Seek balance…for every negative experience seek a positive experience
- Set limits on your exposure to depictions of the violence
- Attend to needs for exercise, good nutrition & sleep
- Make time for play….have some fun (for #iranelection try http://www.play4iran.org/ )
- Use art, music, writing, poetry as a creative outlet
- Differentiate between things you can control & those you cannot….focus on what you can do
- Seek the support of others
- Take a break
- Recognize and appreciate small changes
- Listen to others
- Seek experiences which restore hope
Resource Link: Indirect Traumatization in Professionals Working With Trauma Survivors
A resource guide from The International Society for Traumatic Stress Studies
Hilfe für HelferInnen
Vom Umgang mit sekundärem Trauma & vorbeugende Schritte
Während uns fortlaufend Augenzeugenberichte von Überlebenden und Nachrichten über Vergewaltigungen, Folter, Misshandlungen und andere Ungerechtigkeiten aus dem Iran erreichen, sind Unterstützer der Sea of Green Bewegung täglich mit Bildern, Worten, Klängen und Filmen konfrontiert, die Grausamkeiten zeigen, die einige Menschen dort ihren Mitmenschen antun. Es entsteht dadurch natürlich Frustration darüber, dass das gegenwärtige iranische Regime noch an der Macht ist und so weiterhin andere gefährden kann. Als Zeugen von Berichten der Überlebenden und als Trauernde über all die Toten im Kampf gegen die Unterdrückung und die Verletzung der Menschenrechte erleben wir tagtäglich außergewöhnliche Belastungen jenseits unseres Alltagslebens. Wir haben mit Ärger, Traurigkeit und Furcht zu kämpfen, die durch die Berichte hervorgerufen werden.
Unter solchen Umständen ist ein indirektes Trauma bei denen, die den Kampf um Menschen- und Zivilrechte und ein Ende des Missbrauchs unterstützen, fast unumgänglich.
Um anderen sinnvoll helfen zu können, müssen wir für uns selbst sorgen, indem wir erkennen, welchen Einfluss die Nachrichten von den Gräueltaten auf unsere Psyche haben.
Zeichen eines sekundärem Traumas
- Spontante und willkürliche Gedanken an traumatische Ereignisse
- Ängstlichkeit ohne besonderen Anlass
- Übermäßige Wachsamkeit und Misstrauen
- Vermeidung von Kontakt mit Menschen oder Aktivitäten, die früher Freude bereitet haben
- Andauernder Ärger oder Traurigkeit
- Schlafstörungen
- Gefühle von Hoffnungs- und Hilflosigkeit
- Zynismus und Selbstgerechtigkeit
Schritte, sekundäres Trauma zu verhindern oder zu handhaben
- Ausgleichende Erlebnisse suchen … suche eine gute Erfahrung für jede negative.
- Setz Dir Grenzen darin, wie sehr du dich den Berichten über die Gräueltaten aussetzt.
- Achte auf gute Ernährung, ausreichenden Schlaf und ausreichende Bewegung.
- Nimm dir Zeit zum Spielen … hab einfach Spaß (z.B. #iranelection unter http://www.play4iran.org )
- Nutze Kunst, Musik, Geschichte- oder Gedichte schreiben um dich kreativ auszudrücken.
- Unterscheide zwischen den Dingen, die du beeinflussen kannst, und jenen, die nicht unter deiner Kontrolle sind. Konzentriere dich auf die Dinge, die du beeinflussen kannst.
- Tausche dich mit anderen aus.
- Mach mal Pause.
- Beachte und wertschätze auch kleine Veränderungen.
- Hör anderen zu.
- Bemühe dich um Erlebnisse, die deine Hoffnung wieder herstellen.
Frieden
Quellen:
Indirect Traumatization in Professionals Working With Trauma Survivors
Ein Quellenkatalog der Internationalen Gesellschaft für traumatische Streßstudien.
(The International Society for Traumatic Stress Studies)
Sunday, August 30, 2009
Persian Translation of Steps to Suicide Prevention
اقدامهایی برای پیشگیری از خودکشی
خودکشی گاه نتیجه مصیبت آمیز یک بحران روحی ( از جمله شکنجه و تجاوز) است. بازماندگان چنین بحرانی امید خود را برای غلبه کردن بر درد جسمی، فراموش کردن خاطرات آزار و اذیت و توانایی بازسازی یک زندگی با معنی از دست میدهند. در بسیاری از موارد، ولی نه تمام آنها، خودکشی با تلاش مشترک مشاوران و افراد نزدیک و دوستان فرد قابل پیشگیری است. افراد مورد اعتماد فرد به خصوص اعضای خانواده، دوستان و متخصصان می توانند برای فروکش کردن افکار (و گاه تلاشهای) فرد بازمانده برای خودکشی به وی کمک کنند و او را به این باور برسانند که می تواند بهبود یابد.
روشهای پیشگیری از خودکشی
1. اعضای خانواده باید بر رفتار فرد نظارت کرده و دسترسی او را به وسایلی که باعث آسیب رساندن به خودش می شود (مانند چاقو، طناب،شیشه، اتومبیل و ...) محدود کنند.
2. بازماندگان حوادث و بحرانها باید در اسرع وقت از سوی متخصصان معاینه شوند تا سطح خطر افکارشان برای آسیب رساندن به خود بررسی شوند. با بررسی برنامه، امکان، و انگیزه آسیب رساندن به خود و اینکه طرح وی چقدر عملی است می توان درجه خطر خودکشی فرد را تعیین کرد. این افراد عموما افکار مربوط به خودکشی را نه با نزدیکان و عزیزان خود، بلکه در جریان صحبت با یک تراپیست (درمانگر) که با او همدردی کند، مطرح می کنند.
3. برخی علائم هشدار دهنده درباره خطر خودکشی
- بخشیدن داراییهای با ارزش و قیمتی به دیگران
- به کار بردن افعال زمان گذشته در هنگام صحبت درباره خود
- به زبان آوردن عبارات خداحافظی و بدرود
- یک دوره دلسردی و عقب نشینی که ناگهان و به صورت غیرمنتظره به پایان برسد
*** اگر فرد بازمانده این علائم را از خود بروز داد، فورا از یک مشاور یا متخصص کمک بخواهید.
متاسفانه، اگر شخص واقعا قصد پایان بخشیدن به زندگی خود را داشته باشد، نمی توان کار چندانی برای منصرف کردن او از عمل به تصمیمش انجام داد. البته چنین مواردی به ندرت دیده می شوند ولی به هر حال وجود دارند. در این موارد به خانواده ها و نزدیکان فرد توصیه میشود که از گروه های متعدد و/یا مشاوران و متخصصان درخواست کمک و حمایت کنند.
خودکشی گاه نتیجه مصیبت آمیز یک بحران روحی ( از جمله شکنجه و تجاوز) است. بازماندگان چنین بحرانی امید خود را برای غلبه کردن بر درد جسمی، فراموش کردن خاطرات آزار و اذیت و توانایی بازسازی یک زندگی با معنی از دست میدهند. در بسیاری از موارد، ولی نه تمام آنها، خودکشی با تلاش مشترک مشاوران و افراد نزدیک و دوستان فرد قابل پیشگیری است. افراد مورد اعتماد فرد به خصوص اعضای خانواده، دوستان و متخصصان می توانند برای فروکش کردن افکار (و گاه تلاشهای) فرد بازمانده برای خودکشی به وی کمک کنند و او را به این باور برسانند که می تواند بهبود یابد.
روشهای پیشگیری از خودکشی
1. اعضای خانواده باید بر رفتار فرد نظارت کرده و دسترسی او را به وسایلی که باعث آسیب رساندن به خودش می شود (مانند چاقو، طناب،شیشه، اتومبیل و ...) محدود کنند.
2. بازماندگان حوادث و بحرانها باید در اسرع وقت از سوی متخصصان معاینه شوند تا سطح خطر افکارشان برای آسیب رساندن به خود بررسی شوند. با بررسی برنامه، امکان، و انگیزه آسیب رساندن به خود و اینکه طرح وی چقدر عملی است می توان درجه خطر خودکشی فرد را تعیین کرد. این افراد عموما افکار مربوط به خودکشی را نه با نزدیکان و عزیزان خود، بلکه در جریان صحبت با یک تراپیست (درمانگر) که با او همدردی کند، مطرح می کنند.
3. برخی علائم هشدار دهنده درباره خطر خودکشی
- بخشیدن داراییهای با ارزش و قیمتی به دیگران
- به کار بردن افعال زمان گذشته در هنگام صحبت درباره خود
- به زبان آوردن عبارات خداحافظی و بدرود
- یک دوره دلسردی و عقب نشینی که ناگهان و به صورت غیرمنتظره به پایان برسد
*** اگر فرد بازمانده این علائم را از خود بروز داد، فورا از یک مشاور یا متخصص کمک بخواهید.
متاسفانه، اگر شخص واقعا قصد پایان بخشیدن به زندگی خود را داشته باشد، نمی توان کار چندانی برای منصرف کردن او از عمل به تصمیمش انجام داد. البته چنین مواردی به ندرت دیده می شوند ولی به هر حال وجود دارند. در این موارد به خانواده ها و نزدیکان فرد توصیه میشود که از گروه های متعدد و/یا مشاوران و متخصصان درخواست کمک و حمایت کنند.
Subscribe to:
Posts (Atom)
Posts
